betitelen

Lëtzebuergesch
English
to entitle; to caption
Français
intituler
Deutsch
betiteln
Type
VRB
Auxiliary
hunn
Participe passé
betitelt

Aussprache (IPA)

[bətˈitələn]

Gebrauchshinweise

Schreibvarianten

Nur von der Quelle geprüfte Varianten werden vorgeschlagen.

  • betitel
  • betitelen
  • betitels
  • betitelt

Konjugation

Infinitiv
betitelen
Partizip Perfekt
betitelt
Hilfsverb
hunn
Indikativ · Präsens
ech
betitelen
du
betitels
hien / hatt / si
betitelt
mir
betitelen
dir
betitelt
si
betitelen
Indikativ · Perfekt
ech
hu betitelt
du
hues betitelt
hien / hatt / si
huet betitelt
mir
hu betitelt
dir
hutt betitelt
si
hu betitelt
Indikativ · Plusquamperfekt
ech
hat betitelt
du
has betitelt
hien / hatt / si
hat betitelt
mir
hate betitelt
dir
hat betitelt
si
hate betitelt
Konditional · Gegenwart
ech
géif / géing betitelen
du
géifs / géings betitelen
hien / hatt / si
géif / géing betitelen
mir
géifen / géinge betitelen
dir
géift / géingt betitelen
si
géifen / géinge betitelen
Konditional · Vergangenheit
ech
hätt betitelt
du
häss betitelt
hien / hatt / si
hätt betitelt
mir
hätte betitelt
dir
hätt betitelt
si
hätte betitelt
Imperativ · Präsens
du
betitel!
dir
betitelt!

Quelle: ZLS / LOD · Juli 2026 · CC0

Zum Wörterbuch →